Min hverdag med PTSD og angst.

Jeg vil gerne skrive om min hverdag med PTSD og angst, for det er et stort tabu, som ingen rigtigt vil snakke om, eller ikke helt forstår hvordan det er, der er heldigvis også en del som forstår det, og støtter en, men det er bestemt heller ikke let for dem, for de skal virkelig finde sig i en del, og jeg ved det er ligeså hårdt at være pårørende som det er at være psykisk syg, for jeg er nemlig begge dele, min kæreste, har selv PTSD, og som pårørende vil man så gerne hjælpe, tage smerten fra ham, men det kan man jo bare ikke, og det gør ondt at se ham, at havde det så skidt,  og der jeg selv har det, ved jeg godt at man ikke altid kan hjælpe ham eller andre, udover at støtte dem, og være der for dem, eller give lidt plads, så man kan få styr på selv sig, det kan i hvert fald hjælpe mig en helt del, når jeg har en af de dage. Jeg er forresten 26 år, jeg fik diagnosen PTSD i 2017, efter et slemt krampeanfald i 2014. Jeg er ordblind, men prøver alligevel 🙂

  Jeg vil gerne prøve at fortælle om dagen, jeg husker ikke så meget, så har fået fortalt en del.

Det var d. 1/7 – 2014, og det var meget tidligt om morgen, husker at jeg var rigtigt træt, tung i hovedet, svimmel, men bider det i mig, og går i bad. Mere husker jeg ikke, før jeg vågner siddende i en seng, og der står to redder og en læge foran mig, og prøver at komme i kontakt med mig, og jeg forstår ikke rigtigt hvad der sker, og vil ikke rigtigt med på sygehuset, vil meget heller bare sove.

De fortæller mig så at jeg var besvimet, stoppede med at trække vejret, også gået i krampe i måske 5 sec, jeg gik så med til at blive tjekket, og var en 10 timer på hospitalet, så de kunne holde øje med mig, hvis det nu skulle ske igen, og det skete heldigvis ikke igen, og det 4 år siden, og regner med det aldrig sker igen. 🙂

Det var nogle meget hård år, med utrolig meget angst, med opkast, dårlig mave, nedsat appetit, ryste tur, koldsved, hjertebanken, uro, søvnløse nætter, og jeg kunne blive ved, og det vil jeg sikkert fortælle mere om på et senere tidspunkt.

Smid en kommentar, hvis i har spørgsmål 🙂 Tak herfra .

Jeanette Irene O. Andersen