Arbejde, børn og ptsd?

Usynlig sygdom og dæmonerne.

Godaften til alle jer, der læser med, i skal vide at det betyder rigtigt meget for mig. 😊

I dag vil jeg skrive lidt om de dæmoner der høre med til at være psykisk syg, det er også det vi kalder en usynlig sygdom, for man kan ikke se at man har angst, ptsd, borderline mm. Hvilket slet ikke gør det nemmere, for vi skal kæmpe en kamp for at bevise at vi er syge, det er et rent helved, syntes jeg personligt, for der er mange der, kan finde på at sig, jeg kan ikke se du er syg, fejler du overhovedet noget? Skal du ikke bare tage dig sammen? Så slemt kan det da heller ikke VÆRE? De sætninger har jeg hørt 1000 gange og det såre mig faktisk en del, også gør det mig sur, for jeg vil da ønske at jeg kunne tage mig sammen og fungere som alle andre normale, vil ønske at folk ikke havde alle de fordomme, og at de ville forstå hvordan man har det, det vil måske gør det møg nemmere. Men heldigvis findes der lige så mange støttende frivillig, familie, venner som kan være der for en, og det er jeg taknemlig for. ☺ Hmm nu vil jeg skrive lidt om de dæmoner, som jeg slås med, og tror godt andre kan, kende til det. Men mon dæmoner er dog ikke så slemme igen tror jeg, for jeg syntes, jeg har læst det der er værre, men når jeg har det rigtigt træls, så snerre jeg, bliver rigtigt gal, og jeg kan ikke altid stoppe igen, og jeg stopper først igen, når de kan se og forstå mig, jeg bliver så ked af det, for det er ikke min hensigt, der jeg normalt er en stille og rolig person, der finder sig i meget, men når det hele bliver for meget, bliver jeg lidt af en kælling, selv hvis det er den mindste ting, som faktisk ikke betyder noget ellers, det er nok min værste side og vil ikke helt kalde det mine dæmoner, det bare min værste side, og tror det er forskellig fra person til person, hvordan de oplever det. Det der er værst, er når angsten overtager min krop, og gør mig utrolig mange, hvor jeg faktisk bare gerne vil sove, men kan ikke fordi man er så anspændt, det lidt ligesom en overtager min krop og ødelægger den og ødelægger mit hovede, altså fucker med det, måske er det en af mine dæmoner, det ved jeg ikke. Det svært at sige. 🙂 Hvis der er spørgsmål, så spørg, for der findes ingen dumme spørgsmål, kunne dumme svar. 😉

Husk jeg er ordblind og skriver dette her så godt jeg kan, det er grænseoverskridende, at åbne mig op for jer. ☺️

Jeg har fået lov til at sætte dette her smukke billede ind, og jeg er vild med det, for det beskriver hendes dæmoner, som jeg har forstået det og hun er fantastisk til at male. ☺️

Godnat og sov godt derude. ❤

Jeanette Irene O. Andersen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arbejde, børn og ptsd?