Når ens sorg rammer for alvor.

Godaften.

Jeg håber i har haft en dejlig dag, trods det dårlige vejr, vi har haft. 🙂                    imorgen skal min kære farfar bisættes, det bliver en hård og lang dag, som jeg har frygt hele ugen, jeg har haft en del angst anfald på siden sidste lørdag, fordi jeg ikke kan kontroller hvad der skal ske og det driver mig til vanvid, jeg vil så gerne kunne have.mere kontrol, for så kommer der ikke noget ubegaligt og der kommer ikke nogle overraskelser, jeg vil helst gerne kunne styr ALT i mit liv, hvilket man faktisk bliver tosset af, og det er heller ikke sundt for en syntes jeg, for det kan ende galt, altså jeg kan godt li at have kontrol over hvad der skal ske, for så har jeg det bedst. Jeg er slet ikke tryg for imorgen, for er bange for min sorg vil ramme endnu hårdere, når jeg står i kirken, og at jeg slet ikke kan stoppe med at græde, selvom det sundt græde, så orker jeg ikke at græde mere, har stor tudet de sidste to dage, hvor det bare har stået på tåre det meste af dagen og har en.træls følelses i kroppen, ligesom en slags knude i maven og det bryder jeg mig ikke mig, det skræmmer mig, har ikke følt sådan, siden min onkel begik selvmord i 2006, og alligevel er det ikke helt på samme måde, ved bare at mit hovede er et stort kaos og jeg er virkelig udmattet, så ser frem til det hele er overstået, så jeg kan komme videre. Men der er ting jeg fortryder allermest, er at jeg ikke tilbragte nok tid med min farfar, der jeg ikke altid har kunnet med ham, men har alligevel altid elsket ham, selvom han var stang, for ved godt han kun gjord det for at give mig den bedste fremtid, og det har jeg accepteret at han ikke ville være ond, men blot en god farfar som elskede sine børnebørn, og jeg håber han ved at jeg elsker ham overalt på jorden og altid vil savne ham  🙂

Jeg vil i seng, har en lang dag i morgen, tak for i læser med. 🙂

Godnat herfra 🙂

Jeanette Irene O. Andersen