Kaos og 1000 vis af tanker.

Jeg måtte overgive mig til tåre 3 gange i dag, jeg har ikke noget imod at græde, men denne her gang blev jeg ked af det, fordi det hele blev for meget til sidst, også sprang det hele bare i luften for mig og jeg brød fuldstændig sammen. Jeg savner min farfar utrolig meget, og jeg er så ked af min familie slet ikke kan sammen, og at sorg bringer nogen gange, det værste frem i folk, men alligevel håbede jeg det var anderledes for denne del af familien, men jeg tog fejl, jeg var så naivi og tro på det nok skulle gå det hele, men ja jeg tog self fejl. 😏 Så jeg har faktisk valgt at slette og blokere dem, for jeg magter ikke mere ballade, og jeg gider ikke denne her barnlig leg mere, jeg syntes de gik langt over min grænse, ved at komme at sladder til mig, hvad fanden kan jeg helt ærligt gør? Mine forældre viste ikke engang de havde haft skrevet for at brokke sig, og viste ikke engang at de var ballade, at de kun diskuteret de andre søskende, så det har allerede været en lang dag, jeg er så træt, udmattet, at jeg faktisk godt bare kunne sove året ud, også er alting vel blevet bedre? Nok ikke, jeg kan nok ikke flygte fra det her, må nok acceptere at min familie aldrig bliver perfekt eller er som de andre familier, og er rigtigt ked af at skulle vælge dem fra, for det gør så ondt, men jeg kan ikke holde til at høre og se hvordan de behandler min familie, og det bliver nok lettere med tiden, men jeg tror det er det bedste for mig i øjeblikket, især hvis jeg gerne vil have det bedre og havde det godt igen, så må jeg tænke på mig selv og vælge det der er bedst for mig, jeg er også utrolig lettet over valgt, for jeg syntes altid jeg har været det sorte får, og at de aldrig rigtigt kunne li mig eller min søster, vi har ikke rigtigt passet ind altid. Min farfar har altid elsket os rigtigt højt uden tvivl. Jeg er vare ikke populære ved de andre, hvilket jeg har vist mange år, så det genere mig ikke, det griner jeg lidt af, de er nemlig ikke det værd desværre og ville ønske vi kunne som familie, men jeg må acceptere at de nok aldrig sker og at jeg må komme videre med mit liv og får styr på alt min kaos og alt det rod i hovedet, så jeg kan komme videre med mit liv.

Årh hvor dejligt at få tankerne ud af hovedet, det var nu lettende. Tak fordi de læser med, selvom jeg er ordblind, jeg gør det nemlig alt hvad jeg kan for det bliver skrevet godt. 🙂

Der kommer måske et indlæg senere i aften. 😃

Knus herfra. 

Jeanette Irene O. Andersen